Bjert Invest styrker ledelseskræfterne
Martin Jensen bliver Bjert Invest A/S’s første fuldtidsdirektør og afløser Erik Jørgensen, som foruden direktørjobbet har drevet konsulentvirksomhed ved siden af. Erik Jørgensen fortsætter som ekstern konsulent med at yde økonomisk rådgivning til Bjert Invest.
”Jeg har været med i Bjert Invest fra efteråret 2007. Gennem årene er der sket en helt naturlig ud-vikling af investeringsselskabet, som i foråret resulterede i en ny og klar struktur. Nu er fundamentet for fremtiden på plads, og der er brug for et stærkere ledelsesmæssigt fokus for at fortsætte den gode udvikling. Her er det naturligt, at det er en anden, der tager over, fordi jeg også har en konsu-lentvirksomhed at passe,” siger Erik Jørgensen, som nu overlader direktørstolen til Martin Jensen.
Bjert Invest er et privat investeringsselskab, hvor formuen er skabt gennem mange års arbejde og virksomhedsudvikling. Aktiviteterne finder sted i Bjert Ejendomme A/S, Bjert Private Equity A/S og Bjert Finans A/S.
”Erik Jørgensen har dygtigt udviklet Bjert Invest gennem 7 år, og jeg har forståelse for, at han også gerne vil passe sin egen virksomhed. Den videre udvikling af Bjert Invest kræver 100 procent ledel-sesfokus, og derfor er løsningen med Martin Jensen som ny direktør og Erik Jørgensen som ekstern, økonomisk rådgiver rigtig god. Vores gode samarbejde fortsætter,” siger stifteren af Bjert Invest, Arne Hougaard.
Martin Jensen kender Bjert Invest indgående gennem 6 år. I de seneste tre år har han være direktør i Jysk Planteservice, hvor Bjert Invest var aktionær, indtil virksomheden i 2014 blev solgt tilbage til stifteren. Siden foråret har Martin Jensen desuden været direktør for Bjert Private Equity.
Martin Jensen, 33 år, har i de sidste 10 år arbejdet med virksomhedsudvikling herhjemme og internationalt. Han er uddannet cand.merc. i strategi og ledelse.
”Jeg glæder mig til at bygge videre på det stærke fundament, som er skabt. Fremadrettet ønsker vi at følge vores investeringer mere aktivt, og det skal jeg blandt andet sikre, sker i tæt samarbejde med alle gode kræfter i Bjert Invest,” siger Martin Jensen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Martin Jensen, adm. direktør i Bjert Invest, tlf.: 51 88 40 14,
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Erik Jørgensen, virksomhedsrådgiver, tlf.: 21 76 68 61,
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Arne Hougaard, stifter af Bjert Invest A/S, tlf.: 20 20 98 99,
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Foto:
Fra venstre ses den nye direktør, Martin Jensen, stifteren af Bjert Invest, Arne Hougaard og Erik Jørgensen, som fortsat skal assistere Bjert Invest som ekstern, økonomisk rådgiver.